Michael Bolton, egl. Michael Bolotin, f. 26.2.1954, amerikansk popsanger og sangskriver. Bolton indledte sin karriere som heavy metal-sanger i 1970'erne og begyndte i 1980'erne at arbejde solo. Han slog igennem med sangen How Was I Supposed To Live Without You (1989) og var i første halvdel af 1990'erne en megastjerne med sine bløde kærlighedsballader.