Neneh Cherry, egl. Neneh Karlsson, f. 1964, svensk-amerikansk-britisk sanger; steddatter af Don Cherry. Neneh Cherrys musik er inspireret af jazz, men især baseret på rock, hiphop og soul. Hun brød igennem med det hiphop-prægede album Raw Like Sushi (1989). I 1996 udsendte hun det mere atmosfæriske, men også rockprægede album Man.