Nina Simone, egl. Eunice Kathleen Waymon, 1933-2003, amerikansk sanger og pianist. Hun indspillede sit første album Jazz i 1957 og fik i 1959 et hit med Gershwins evergreen I Loves You Porgy. Simone bredte sig op gennem 1960'erne over genrer lige fra folkemusik og protestsange til rhythm and blues, soul og pop. Med et personligt sangforedrag og en karakterfuld stemme holdt hun ubesværet sin popularitet som performer i live, som det høres på bl.a. live-albummet Let it be me fra 1992. Simone forlod i 1993 efter mange års opposition mod racepolitikken i USA sit hjemland og boede siden i Sydfrankrig.
Nina Simone
Faktaboks
Nina Simone
- Født
- 1933
- Død
- 2003
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.