Slade var en britisk rockgruppe, dannet 1966 i Wolverhampton, som bestod af Noddy Holder (f. 1946), sang, guitar, Jim Lea (f. 1949), bas, klaver, Dave Hill (f. 1946), guitar, Don Powell (f. 1946), trommer, og fra 1969 den indflydelsesrige manager Chas Chandler (1938-96), tidligere bassist i The Animals og manager for Jimi Hendrix.

Gruppen fik i første halvdel af 1970'erne et dusin singlehits med rå glitterrock, der blev farvet af Holders raspende sang og titlernes egen "lydskrift" som fx Coz I Luv You og Weer All Crazee Now samt deres julesang Merry Xmas Everybody.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig