The Searchers i 1964
The Searchers i finsk tv den 8. december 1964.
Af /Finnish Broadcasting Company Yle Archives.

The Searchers var en britisk beatgruppe, som slog igennem i kølvandet på The Beatles med sangene Sweets For My Sweet (1963) og Needles And Pins (1964). Gruppen havde sin egen lyd. Den var dels båret af de flerstemmige vokaler, dels af en 12-strenget guitar, der inspirerede bl.a. The Byrds og Tom Petty (1950-2017).

Medlemmerne af The Searchers

The Searchers blev dannet 1961 i Liverpool af John McNally (født 1941) på guitar og sang, Mike Pender (født 1942), ligeledes på guitar og sang, Chris Curtis (1941-2005) på trommer og sang samt Tony Jackson (1940-2003) på sang og bas.

Da musikerne ikke selv komponerede, var gruppen sårbar over for tidens luner og mistede populariteten sammen med den øvrige Mersey-beat. 1980'erne bød på et comeback, men kun kritikerne syntes om musikken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig