Henning Christiansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Henning Christiansen, 28.5.1932-10.12.2008, dansk komponist, der fik sit gennembrud i 1960'erne som medlem af den danske fluxusbevægelse. Hans værk for kammerorkester Perspective Constructions (1965) står som et nøgleværk i forståelsen af den "ny enkelhed" i dansk musik. Sammen med komponister som Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Ole Buck reagerede Henning Christiansen på den kompleksitet, som udgik fra den centraleuropæiske modernisme. Siden markerede han sig med provokatoriske indslag i kunstlivet, fx udbredelse af politisk-socialistiske idéer, som blev søgt formidlet gennem en slags opdateret fluxuskunst.

Henning Christiansen arbejdede i international sammenhæng med eksperimenterende kunstnere som fx Joseph Beuys. I Danmark deltog han i 1970 som violinspiller i den legendariske Hesteofring med Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. I 2001 repræsenterede han og hustruen, Ursula Reuter Christiansen, Danmark på Biennalen i Venezia.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/10/2012
Oprindelig forfatter
PRy
29/01/2009
Læs mere om Henning Christiansen
Henning Christiansen
 28.5.1932-10.12.2008, komponist, multikunstner. Fød ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki