Tridentinerkoncilet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Billeder (1)
1587-89 udsmykkede Pasquale Cati (1537-1612) Cappella Altemps i kirken Santa Maria in Trastevere i Rom. Freskoen viser en forsamling i Tridentinerkoncilet. Forrest skildres den romersk-katolske kirkes almagt: Ecclesia, der træder vranglære og kætteri under fode, holder i højre hånd et patriarkalkors og lægger venstre hånd på Peterskirkens ufuldførte kuppel.

© Bridgeman Art Library/Santa Maria Trastevere, Rom

1587-89 udsmykkede Pasquale Cati (1537-1612) Cappella Altemps i kirken Santa Maria in Trastevere i Rom. Freskoen viser en forsamling i Tridentinerkoncilet. Forrest skildres den romersk-katolske kirkes almagt: Ecclesia, der træder vranglære og kætteri under fode, holder i højre hånd et patriarkalkors og lægger venstre hånd på Peterskirkens ufuldførte kuppel.

Tridentinerkoncilet, (latin Concilium Tridentinum), efter katolsk tælling det 19. økumeniske koncil, som med to lange, politisk og kirkepolitisk betingede afbrydelser (1547-51 og 1552-62) fandt sted i Trento 1545-63; byen lå i Det Tysk-romerske Rige.

Som den katolske kirkes svar på Reformationen indledte Tridentinerkoncilet den modreformation, der styrkede pavens stilling og satte sit afgørende præg på teologi, gudstjeneste- og fromhedsliv, kirkeorganisation og kirkeret i den katolske verden samt tillige satte sig markante spor i barokkens kunst og kultur.

Koncilet førte således den kirkelige fornyelse med sig, som også den tysk-romerske kejsermagt (Karl 5.) stærkt havde ønsket, og samtidig var det for den katolske kirke indgangen til konfessionskirkernes endnu uafsluttede epoke.

På det dogmatiske område tog Tridentinerkoncilet, under fordømmelse af reformatoriske positioner, bl.a. stilling til den bibelske kanons omfang, til den kirkelige tradition som åbenbaringskilde ved siden af Bibelen og til spørgsmål vedr. arvesynd, retfærdiggørelse, sakramenternes antal og indstiftelse og messens (nadverens) offerkarakter.

Reformdekreterne angik bl.a. forvaltningen af bispeembedet, herunder biskoppernes residenspligt og ansvar for præsteuddannelse og lægfolks kristelige oplæring.

Vedtagelserne bekræftedes 4.12.1563 med underskrift af de stemmeberettigede koncildeltagere og stadfæstedes derefter af paven, Pius 4. 

Se også koncil og kanonisk ret.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. transcendental meditation (R)
  2. thalidomid (R)
  3. timemanager (R)
  4. alpaka (R)
  5. bakelit (R)
  6. antabus (R)
  7. ketogan (R)
  8. kevlar (R)
  9. kreavacering (R)
  10. karlit (R)

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

1587-89 udsmykkede Pasquale Cati (1537-1612) Cappella Altemps i kirken Santa Maria in Trastevere i Rom. Freskoen viser en forsamling i Tridentinerkoncilet. Forrest skildres den romersk-katolske kirkes almagt: Ecclesia, der træder vranglære og kætteri under fode, holder i højre hånd et patriarkalkors og lægger venstre hånd på Peterskirkens ufuldførte kuppel.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
13/09/2012
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
HClau
Oprindelig forfatter
SK-P
02/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki