kvietisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kvietisme, (af lat. quietus 'rolig, stille', af quies 'fred, hvile', og -isme), kristen åndelig bevægelse med rødder i senmiddelalderen og størst udfoldelse i 1600-t. Kvietisterne mente, at religiøs fuldkommenhed består i at lade Gud alene virke i mennesket. Dette forudsætter, at mennesket kan hensætte sig i en tilstand af absolut passivitet og tilintetgøre begær af enhver art i sit indre. En sådan tilstand nås gennem en form for indre bøn, som er ord- og indholdsløs, og som placerer den troende direkte over for Gud.

Kvietismens mest fremtrædende repræsentanter er Miguel de Molinos, madame Guyon og François Fénelon. I den katolske kirke blev kvietismen fordømt ved flere lejligheder, da kirkeledelsen fandt, at den medførte foragt for den ydre kirke og dens frelsesmidler. På protestantisk grund øvede kvietismen indflydelse på ledende pietister.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
HClau
Oprindelig forfatter
LON
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki