Jahve

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Jahve. Det såkaldte tetragram, Jahves navn på hebraisk. Øverst som det oprindelig blev skrevet, uden vokaltegn; nederst som det skrives med vokaler. Når teksten skulle læses højt, sagde man ordet Adonaj ('Herren') i stedet for Jahve, da Guds navn ikke måtte nævnes. Derfor indsatte man vokaltegnene fra adonaj i ordet Jhvh, da man i 800-t. satte vokaler i den hebraiske skrift, som indtil da havde været skrevet uden. Stavemåden har givet anledning til den i dag mest anvendte form af Guds navn: Jehova.

Jahve, i Det Gamle Testamente (GT) navnet på Israels gud. Udtalen er sandsynlig, men ikke helt sikker, fordi ærefrygt for gudsnavnet på et tidligt tidspunkt førte til et forbud mod at udtale det (se Herren). I 2.Mos. 3,14 sættes navnet i forbindelse med det hebraiske ord for at 'være (til stede)', og nogen sikrere tydning er ikke fundet.

I GT sættes Jahvedyrkelsen i forbindelse med udvandringen fra Egypten. Moses skildres som modtager og formidler af Jahves åbenbaring, om end noget tyder på, at Jahve oprindelig var stammegud for midjanitterne, som Moses' hustru Sippora stammede fra (2.Mos. 18,12).

Af de gammeltestamentlige overleveringer, bl.a. De Ti Bud, kan udledes nogle markante træk hos Jahve. Han er en skinsyg gud, der ikke tåler, at hans folk dyrker andre guder (1. bud). Han er hellig, dvs. urørlig og absolut uafhængig af mennesker (Es. 31,3; Hos. 11,9). Forbuddet mod at afbilde Jahve udspringer formentlig af frygt for at krænke Jahves hellige majestæt (2. bud). Jahve er en handlende, ofte krigerisk gud, der fra udvandringen af Egypten styrer sit folk gennem nedkæmpelse af dets fjender (Dom., kap.5).

I løbet af kongetiden træder nye træk hos Jahve frem; Jahve er konge (Es., kap.6) og skaber (Salme 29). I samme tidsrum hævder profeterne med styrke det gamle krav om at dyrke Jahve og ham alene. En egentlig monoteisme kommer til udtryk hos profeterne i tiden fra og med eksilet i Babylon, 587/586 f.Kr.

Se også jødedommen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Jahve. Det såkaldte tetragram, Jahves navn på hebraisk. Øverst som det oprindelig blev skrevet, uden vokaltegn; nederst som det skrives med vokaler. Når teksten skulle læses højt, sagde man ordet Adonaj ('Herren') i stedet for Jahve, da Guds navn ikke måtte nævnes. Derfor indsatte man vokaltegnene fra adonaj i ordet Jhvh, da man i 800-t. satte vokaler i den hebraiske skrift, som indtil da havde været skrevet uden. Stavemåden har givet anledning til den i dag mest anvendte form af Guds navn: Jehova.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
17/05/2013
Marie-Louise Hammer
16/05/2013
Redaktionen
08/06/2012
Ekspert
NPLem
Oprindelig forfatter
BMR
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki