hatha-yoga, (af sanskrit haṭha 'anstrengelse, styrke' og yoga), yogaform, som er beskrevet systematisk fra omkring 1100-t. og udviklet af klassisk yoga, raja-yoga. Mens klassisk yoga søger at opnå balance mellem fysiske øvelser og meditation, lægger hatha-yoga mest vægt på en fuldstændig kontrol over legemet. Forskellige legemsstillinger, asana, og vejrtrækningsøvelser, pranayama, er de vigtigste elementer i hatha-yoga. Når der i Vesten tales om yoga, er det som regel denne yogaform, der hentydes til.
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki