jødedom (Verificeret)

Læs også
• jødedom
• antisemitisme
• zionisme

Det er de mest læste artikler i emnet Jødedommen
Til forsiden

Jødedom. På dørkarmen til jødiske hjem anbringes en mezuzah (hebr. 'dørstolpe'), en kapsel, der indeholder et pergament. På pergamentet står de to første afsnit af bønnen shema med forskriften om, at budene skal skrives på dit hus' dørstolper og på dine porte (5.Mos. 6,4-9; 11,13-21). Kapslen kan udformes forskelligt; denne fra København er af metal med indlagte turkiser. Foroven ses bogstavet shin, som står for Shaddai, Den Almægtige.

jødedom, en verdensreligion, som uden for Israel, hvor der er ca. 4,4 mio. jøder, er begrænset til minoritetsgrupper (i USA ca. 5,8 mio.). Jødedommen er radikalt monoteistisk. Grundlæggende er den hellige skrift Tanak, som består af Torah (Mosebøgerne), Neviim (Profeterne) og Ketuvim (Skrifterne), se også Det Gamle Testamente. Den talmudiske fortolkning af denne skriftsamling er normgivende, se Talmud. Jødedommens historie falder sammen med det jødiske folks historie. Historien begynder med fortællingerne om Abraham og de andre stamfædre og udvikler sig til den saga, hvori folket først får og siden fratages landet Israel, spredes over hele verden og til sidst vender hjem. Således knyttet til et folk er jødedommen en etnisk bestemmelse. Men den er ikke en national bestemmelse og ikke en bestemmelse af race, idet jøder tilhører forskellige nationer og omfatter forskellige racer.

Den rabbinske jødedom

Traditionel jødisk levevis bygger på Moselovens 613 bud og forbud, som imidlertid kun er korte regler, der alene kan efterleves, hvis der lægges en fortolkning ind i bestemmelserne. Læs mere om den rabbinske jødedom.

Den spanske guldalder

Den jødiske guldalder i Spanien kulminerede i tidsrummet 950-1250; ca. 950-1100 under arabisk overhøjhed, 1100-1250 under kristen dominans. Læs mere om jødedommens spanske guldalder.

Den moderne jødedom og jødedommen i Danmark

1800- og 1900-t. bragte mange jødiske menigheder nærmere ligeberettigelse med det øvrige samfund. Læs mere om den moderne jødedom.

Den jødiske gudstjeneste

Efter traditionel jødisk opfattelse er trangen til at bede en naturlig del af det menneskelige væsen. Læs mere om den jødiske gudstjeneste.

Jødiske symboler

Det tidligste kendte jødiske symbolsprog findes på mønter fra 100-t. f.Kr. Læs mere om jødiske symboler.

Jødiske fester

De jødiske fester inddeles i mosaiske og eftermosaiske. Læs mere om jødiske fester.

Kabbala

Populært bruges betegnelsen kabbala til at betegne jødisk mystisk litteratur og spekulation fra talmudisk tid til i dag, fagligt refererer det til en esoterisk lære, der først manifesterer sig blandt jødiske intellektuelle inden for det kristne Europa i 1200-t. Læs mere om kabbala.


Fra boghandlen

Bøger fra g.dk fundet ved søgning på jødedom

  • Jødedom

    Jødedommen er en af de ældste religioner i verden. I denne bog kan du læse om, hvordan jødedommen opstod, og hvordan jøder lever med deres tro. L& ... Læs mere

  • Senker, CathJødedom

    Find bogen på g.dkLæs mere

  • Danske Verdensreligioner - Jødedom

    Danske Verdensreligioner – Jødedom handler om, hvordan jødisk tradition og historie influerer på jøders daglige og moderne liv. Bogen gennemgår konventioenel jødisk rel ... Læs mere

  • Bent MelchiorJødedom

    Jødedom. Tro og livsforståelse gennemgår religiøs praksis og centrale begreber og fænomener i jødedommens kendteste retninger. Bent Melchior fortæller om jødedommens histor ... Læs mere

© Jakob Skou-Hansen

Jødedom. På dørkarmen til jødiske hjem anbringes en mezuzah (hebr. 'dørstolpe'), en kapsel, der indeholder et pergament. På pergamentet står de to første afsnit af bønnen shema med forskriften om, at budene skal skrives på dit hus' dørstolper og på dine porte (5.Mos. 6,4-9; 11,13-21). Kapslen kan udformes forskelligt; denne fra København er af metal med indlagte turkiser. Foroven ses bogstavet shin, som står for Shaddai, Den Almægtige.

Viser 1 af 1 billeder

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/10/2009
Oprindelig forfatter
KWei
31/01/2009

Kom godt i gang med ...

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki