Johannes' Åbenbaring

© Scala

På slottet i Angers i Frankrig findes en serie gotiske billedtæpper fra slutningen af 1300-t. kaldet Apokalypsen fra Angers. På overgangen mellem kap. 12 og 13 i Johannes' Åbenbaring overgiver den syvhovedede drage sin magt til dyret fra havet, her fremstillet med syv løvehoveder. Det er et forvarsel om den grusomme verdenshersker med tallet 666, der beskrives senere i kap. 13. Forud herfor har dragen forfulgt kvinden, der er klædt i Solen (tydeligt vævet som Maria), for at sluge hendes barn, så snart hun fødte, men Gud og ærkeenglen Mikael forhindrede det. Apokalypsen fra Angers er en blandt mange ikonografiske forløbere for Albrecht Dürers skelsættende træsnitserie fra 1498.

Johannes' Åbenbaring, det sidste skrift i Det Nye Testamente og dermed i den kristne Bibel. Her skildres i 22 kapitler en række syner og åbenbaringer, hvor skriftets forfatter ser Guds trone i Himlen og får åbenbaret et forløb af katastrofale begivenheder, der leder frem til verdens undergang, dommedag og skabelsen af en ny Himmel og en ny Jord. Skriftet har haft afgørende indflydelse på de kristne forestillinger om de sidste tider, ikke mindst forventningen om en grusom verdenshersker, der viser sig i et dyrs skikkelse (kap. 13), og om et tusindårsrige, hvor de kristne skal regere (kap. 20).

Joh.Åb. er et apokalyptisk skrift. Det vil formidle en viden om himmelske hemmeligheder, som ikke kan erkendes på almindelig menneskelig vis (se apokalyptik). Der er ingen tvivl om, at Joh.Åb. er et litterært udarbejdet værk, baseret på et omfattende mytologisk materiale fra såvel GT som andre nærorientalske mytologier. På den anden side er synerne, der ofte antager en nærmest surrealistisk karakter, skildret så levende, at mange fortolkere mener, der ligger egentlige visionære oplevelser bag den litterære formning.

Formelt er Joh.Åb. en rundskrivelse til syv kristne menigheder i det vestlige Lilleasien. Forfatteren kalder sig Johannes. Han befinder sig på øen Patmos, hvortil han er deporteret af de romerske myndigheder. Det har været nærliggende at identificere ham med forfatteren til Johannesevangeliet, men både sprogligt og teologisk ligger de to skrifter langt fra hinanden. En identifikation med apostelen Johannes er ligeledes tvivlsom. Forfatteren skriver alene med den myndighed, hans åbenbaringsoplevelser giver ham. Han repræsenterer en konservativ kristendom, der kompromisløst afviser samkvem med den ikke-kristne omverden. Tidligt i den kristne overlevering blev Joh.Åb. sat i forbindelse med den romerske kejser Domitians forfølgelse af de kristne i midten af 90'erne; denne situation forekommer stadig at være den sandsynlige baggrund for skriftet. Det kan forstås som et forsøg på at overvinde de kristnes traumatiske erfaringer ved at indskrive dem i det store drama mellem Gud og Satan ved tidernes ende og vise frem til Guds endegyldige sejr. Andre ser dog i Joh.Åb. en mere almen og mindre tidsbestemt fremstilling af det kristne liv i verden. Rent spekulativ er fortolkningen af Joh.Åb. som forudsigelser af kirke- eller verdenshistoriske epoker og personer.