Dominicus

Dominicus, (sp. Domingo de Guzmán), ca. 1170-1221, spansk ordensstifter; helgenkåret 1234. Efter studier i Palencia blev han optaget i Osma domkapitel, hvis biskop, Diego de Acebes (d. 1207), i 1203 tog ham med på en rejse i kongens ærinde til Sydfrankrig; if. en senere, usikker tradition skulle rejsen være gået til Danmark. Rejsens indtryk gjorde mission til et hovedanliggende for Dominicus, som fra en stilling i Prouille ved Toulouse 1207-17 og i skyggen af Albigenserkorstoget 1208 grundlagde et prædikebroderskab for at omvende katharer og valdensere.

I 1211 prædikede Dominicus i Toulouse under beskyttelse af Simon af Montfort, og i forbindelse med det 4. Laterankoncil 1215 modtog han i Rom afgørende råd fra pave Innocens 3. for sit broderskab og dets mission; i 1216 godkendte pave Honorius 3. broderskabet på grundlag af Augustinerregelen (se dominikanere). Under uafbrudte rejser sendte Dominicus broderskabets medlemmer på studieophold til Paris og Segovia, prædikede i Norditalien, afholdt generalkapitel i Bologna 1220 og 1221 samt virkeliggjorde det franciskanske fattigdomsideal i sit eget liv.

Dominicus efterlod en tradition for bod og selvdisciplin forenet med et brændende ønske om at udbrede den katolske tro ved prædiken. Der er ikke overleveret skrifter fra Dominicus' hånd.

Dominicus afbildes i dominikanernes ordensdragt og ofte med en liljegren i hænderne. Til tider vises han også, som hos Fra Angelico, med en stjerne over hovedet.