astro-arkæologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• palæo-SETI
• ufo

Fundet ved søgning på astro-arkæologi
Til forsiden

astro-arkæologi, (af gr. astro- og arkæologi), forskningsgren, der søger at bevise, at Jorden flere gange i tidens løb har haft besøg af fremmede intelligensvæsener fra verdensrummet. Betegnelsen bruges også synonymt med arkæo-astronomi.

Astro-arkæologien beskæftiger sig især med: 1) Analyse af sagn og legender; bl.a. påpeges det, at man i de fleste kulturer har myter om væsener, der er beskrevet som bevingede guder, der stiger ned fra himlen, undertiden i ildsprudende fartøjer. 2) Alternativ tolkning af arkæologiske fund; astro-arkæologer har fx fortolket et forhistorisk billede af en guddom med hjortegevir som en rumrejsende med antenneudstyr. 3) Påvisning af usædvanlig viden opstået blandt primitive folkeslag. Her fremdrages bl.a. sumerernes avancerede kultur, der ifølge astro-arkæologer opstod pludseligt og gjorde andre kulturer underlegne. 4) Spekulationer om muligheden for rumrejser samt om muligheden for liv på andre kloder.

De første astro-arkæologiske skrifter kom samtidig med UFO-litteraturen sidst i 1940'erne. En snes år senere gjorde schweizeren Erich von Däniken astro-arkæologien verdensberømt med flere internationale bestsellers om emnet. Både von Dänikens bøger og de fleste andre astro-arkæologiske værker er skrevet i en sensationspræget stil. Interessen har fra videnskabelig side været meget begrænset.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/07/2011
Oprindelig forfatter
Fersl
29/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki