Mithra

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Den romerske Mithras

Mithra, (oldiransk 'pagt, overenskomst'), fællesarisk guddom, der kendes fra Mitanniriget, og som kaldes Mitra i Rigveda. Mithra er iranernes pagts- og krigsgud, der vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere, idet han er i pagten som dens guddommelige garant. I Avestas tiende yasht omtales han som skabt af guden Ahura Mazda, og derved legitimeres han i zarathustrismen. Mithra bevæger sig i sin vogn over himlen før Solen, men er ikke oprindelig nogen solgud, selvom hans navn benyttes om Solen i flere iranske dialekter. Mithra nævnes ikke af Zarathustra i gathaerne, men om han afvistes helt af profeten, er stadig et omstridt spørgsmål. Det er under alle omstændigheder klart, at han har spillet en betydelig rolle i den senere zarathustrisme som en yazata 'en tilbedelsesværdig' og stadig gør det i dag.

Den romerske Mithras

 

San Clemente. Mithrasmødesalen, mithræum, fra 100-t. e.Kr. ligger nu under den senere opførte kirke. Mithrasdyrkerne samledes til kultiske måltider i lokaler, der var udformet som en grotte. Her lå de til bords med hovedet vendt mod altret, mens kultpersonalet kunne opvarte dem fra midtergangen. Altret er udsmykket med et relief af Mithras som tyredræber, en fremstilling, der går igen i alle mithræer.

© Scala

San Clemente. Mithrasmødesalen, mithræum, fra 100-t. e.Kr. ligger nu under den senere opførte kirke. Mithrasdyrkerne samledes til kultiske måltider i lokaler, der var udformet som en grotte. Her lå de til bords med hovedet vendt mod altret, mens kultpersonalet kunne opvarte dem fra midtergangen. Altret er udsmykket med et relief af Mithras som tyredræber, en fremstilling, der går igen i alle mithræer.

Fra tiden omkring Kristi fødsel gjorde en romersk mysteriereligion med den persiske Mithra som kultgenstand sig gældende; over 400 helligdomme, i moderne tid kaldet mithræer, er fundet, alle fra kejsertiden og koncentreret i Rom og omegn og i de nordlige provinser, særlig i garnisonsbyerne. Plutarch fortæller, at Pompejus i 60'erne f.Kr. bragte nogle kilikiske sørøvere til Rom som krigsfanger, og at disse havde en hemmelig Mithraskult.

De romerske Mithrasdyrkere, alle mænd, mødtes i små mødesale, indrettet som huler eller grotter med bænke til de indviede, og for enden en billedfremstilling af Mithras med frygisk hue og persisk dragt i færd med at dræbe en tyr. Tyredrabet, der er uden egentligt sidestykke i persisk kult, tolkes meget forskelligt: verdens skabelse, et soningsdrab eller en fremstilling af stjernebilleder; kultrummenes indretning kunne bestyrke en kosmisk/astrologisk tolkning.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. transcendental meditation (R)
  2. thalidomid (R)
  3. timemanager (R)
  4. alpaka (R)
  5. bakelit (R)
  6. antabus (R)
  7. ketogan (R)
  8. kevlar (R)
  9. kreavacering (R)
  10. karlit (R)

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
17/11/2009
Oprindelige forfattere
BoHj
01/02/2009
CGTor
01/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki