retfærdiggørelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

retfærdiggørelse, frelse, genfødsel, teologisk betegnelse for den begivenhed, hvorved det syndige menneske får skænket nyt liv i tro på og tillid til, at Gud i Kristus har gjort alt, hvad der er nødvendigt for frelsen, som mennesket derfor ikke skal gøre sig fortjent til. Specielt den lutherske Reformation afviste al gerningsretfærdighed under henvisning til Paulus (Rom. 1,17; Gal. 3,6-7) og imod en senmiddelalderlig katolsk tro på de gode gerningers betydning for frelsen. Retfærdiggørelse ved tro alene, der i luthersk teologi er kriteriet for alt i kirke og teologi, betyder, at frelse alene findes i Kristus ved troen (artikel 4 i Den Augsburgske Bekendelse). Selvom de gode gerninger afvises som grundlag for frelsen, er de væsentlige som troens frugter.

I tiden efter Reformationen har også den katolske kirke pointeret, at den retfærdiggjortes gode gerninger er gudvirkede; de bevirker ikke frelsen, men som virket af Gud er de dog fortjenstfulde. Udviklingen i 1900-t. har på den ene side afsløret lutherdommens usikkerhed mhp. retfærdiggørelseslærens indhold, på den anden side konstateret en voksende enighed mellem katolikker og lutheranere om retfærdiggørelse. Se også Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
TeHa
Oprindelig forfatter
PN-H
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki