religionsfilosofi

religionsfilosofi, inden for filosofi og religionsvidenskab en disciplin, der beskæftiger sig med religionens væsen og dens forhold til samfundets øvrige kultur. Sidst i 1700-t. blev betegnelsen gængs, dvs. på et tidspunkt, da religionen var på vej til at miste sin selvfølgelighed i nordeuropæisk kultur. Med det moderne samfund og et verdensbillede, der stadig stærkere prægedes af naturvidenskaberne, syntes religionen på vej til at blive hjemløs; samtidig konfronteredes vestlig kultur i højere grad end tidligere med fremmede religioner.

I denne situation meldte der sig en hel vifte af spørgsmål, som religionsfilosofien tog op. Således rejste Kant spørgsmålene om fornuftens grænser i forhold til religionen og om forbindelsen mellem moral og religion. I 1800-t.s begyndelse gjorde Schleiermacher spørgsmålet om religionens egenart gældende og hævdede, at religion er noget andet end både metafysik og moral, idet den har med menneskets stilling i Universet at gøre. For Hegel bærer religionen på forestillinger, som former vores virkelighedsforståelse, først og fremmest tanken om en gensidig forsoning. Hegel bandt religionen til forestillingen og åbnede dermed for religionskritikken. Ifølge Feuerbach er religionen således blot menneskets egne idealforestillinger. I modsætning hertil fremhævede Kierkegaard det religiøses egenart, idet han hævdede, at troen er den afgørende lidenskab i et menneske, og at det kristelig-religiøse netop drejer sig om det, som et menneske ikke kan forestille sig. At det religiøse har at gøre med de menneskelige grundvilkår, som unddrager sig menneskets egen magt, er en opfattelse, der i 1900-t. er blevet videreført af K.E. Løgstrup.

Disse eksempler viser, at religionsfilosofien ikke kun er et moderne fænomen. Den omhandler de spørgsmål, som stiller sig i grænseområdet mellem religion og filosofi, fx forholdet mellem tro og tænkning, mening og meningsløshed, det ondes problem, skyld og tilgivelse, frihed og ufrihed, magt og afmagt, tid og evighed, endelighed og uendelighed, synlighed og usynlighed. Religionen er allerede selv en måde at tale om menneskets verden på. Spørgsmålet bliver derfor, hvad religionens måde at se verden på betyder. Det udmøntes i spørgsmål om det religiøse sprog, om forholdet mellem religion og historie og forholdet mellem religion og moral.