Benedikte Hansen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Benedikte Hansen, f. 1958, dansk skuespiller. I 1986 fik hun et dobbelt gennembrud som Eliza i musicalen My Fair Lady og som Hilde Wangel i Henrik Ibsens Bygmester Solness. Fra 1990 har hun spillet et stort og afvekslende repertoire på Det Kgl. Teater, især i det tragisk-passionerede rollefag: Elektra i Eugene O'Neills Sorg klæder Elektra (1991) og Gudrun i Oehlenschlägers Kjartan og Gudrun (1993). Benedikte Hansen har forstat med klassiske roller, fx Strindbergs Hr. Bengts hustru (2000) og titelrollen i Shakespeares Antonius og Cleopatra (2001). En moderne erotisk styrke forbundet med intelligens og ofte ironisk vid har båret roller i Howard Barkers Rædsel for natten, Sergi Belbels Skybrud (begge 1997) og Michel Houellebecq/Jens Albinus' Udvidelse af kampzonen (2002). Med en god, sund humor spillede hun pastorinde Grå i Kaj Munks Egelykke (Det Kgl. Teater 2000). Hendes evne til at portrættere moderne, voksne kvinder, ofte i konflikt mellem egne krav til omverdenen og dens ufyldestgørende reaktioner på dem, har på forskellig måde vist sig i Astrid Saalbachs Verdens ende (Husets Teater 2003), Fagre voksne verden (Nørrebros Teater 2004) og Ibsens Lille Eyolf (Det Kgl. Teater 2006). På tv var hun Ingeborg Stuckenberg i To som elsker hinanden (1988).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelige forfattere
BL-M
30/01/2009
JeKis
30/01/2009
Læs mere om Benedikte Hansen
Benedikte Hansen
f. 1958, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaters ...Artikel i Gyldendals Teaterleksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki