Faktaboks

Bent Mejding
Født
14. januar 1937, Svendborg
Bent Mejding
Bent Mejding fotograferet i 2006.
Bent Mejding
Af /Ritzau Scanpix.

Bent Mejding er en dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterleder; gift med Susse Wold. Efter debut på Folketeatret viste han i begyndelsen af 1960'erne sit talents spændvidde i en række roller på Det Ny Teater.

Skuespilleren og teaterlederen

I 1961 grundlagde Bent Mejding Ungdommens Teater, der i 1964 fik til huse på Allé-Scenen, og hvis førende skuespiller og iscenesætter han blev. I sit fortrinsvis moderne engelske repertoire markerede han sig stærkt som vittig, elegant lystspilskuespiller, bl.a. sammen med Susse Wold i Privatliv (1971 og senere), men også i det alvorlige rollefag samt i musicals.

Bent Mejding har med Susse Wold optrådt i forestillingen At elske sin skæbne, bygget på Karen Blixens Breve fra Afrika (1914-1931), og i A.R. Gurneys Kærestebreve på hhv. Det Ny Teaters Sceneriet (1998) og på Privatteatret (2000).

Hans direktorat ophørte 1980, men 1992-1997 ledede han sammen med Niels-Bo Valbro (f. 1956) Det Ny Teater, som genåbnede i 1994 efter en omfattende ombygning.

Bent Mejdings film- og tv-roller

Mejding har også iscenesat på bl.a. Det Kongelige Teater og spillet flere roller på tv, fx i tv-serierne Matador (1978-1982) og Edderkoppen (2000). På film har han især gjort sig bemærket med sadistisk farvede roller i Tro, håb og kærlighed (1984) og Drømmen (2006).

Bent Mejding udsendte i 2012 sin selvbiografi Mit liv som papegøje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig