• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Betty Hennings

Oprindelig forfatter Kvam Seneste forfatter Redaktionen

Betty Hennings. Omkring midten af 1700-t. fik den klassiske skuespilkunst sin teori. Den var inspireret af Ciceros og Quintilians retorik og lagde stor vægt på den emotionelle appel. Betty Hennings' fremstilling af titelfiguren fra Oehlenschlägers tragedie Yrsa (1814), førstegangsopført 1883, viser det klassiske, retoriske affektspil.

Betty Hennings. Omkring midten af 1700-t. fik den klassiske skuespilkunst sin teori. Den var inspireret af Ciceros og Quintilians retorik og lagde stor vægt på den emotionelle appel. Betty Hennings' fremstilling af titelfiguren fra Oehlenschlägers tragedie Yrsa (1814), førstegangsopført 1883, viser det klassiske, retoriske affektspil.

Betty Hennings, 1850-1939, dansk skuespiller. Betty Hennings kom som syvårig ind på Det Kongelige Teaters Balletskole, men gik i 1870 over til skuespillet og debuterede som Agnès i Molières Fruentimmerskolen.

Hendes første rollefag var de troskyldige ingenuer, men hun viste snart en større psykologisk dybde. Da Det Kongelige Teater i 1879 uropførte Henrik Ibsens Et Dukkehjem, blev Betty Hennings den første Nora, og hun udviklede sig til tidens betydeligste Ibsenskuespillerinde. Til hendes glansroller hørte også Hedvig i Vildanden og Fru Alving i Gengangere.

Betty Hennings fastholdt sine Ibsenroller, selvom hendes nervøse spillestil og kunstfærdigt ciselerede replikbehandling efterhånden føltes gammeldags. Hun gik dog også over i de ældre karakterroller, bl.a. frøken Rabe i Gustav Esmanns Det gamle Hjem (1899) og Clara i Gustav Wieds Skærmydsler (1901).

I 1908 tog Betty Hennings afsked med Det Kongelige Teater som Emily i Esmanns Den kære Familie, men hun vendte ofte tilbage som gæst, ligesom hun spillede på en række andre scener.