Betty Nansen var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterleder.
Betty Nansen debuterede på Casino i 1893 og fik sit kunstneriske gennembrud med Kameliadamen, som hun spillede første gang i 1896, instrueret af Herman Bang, der blev hendes nære ven og vejleder. Samme år giftede hun sig med forfatteren Peter Nansen og kom dermed ind i et kulturradikalt miljø, hvor hun blev muse for forfattere som Edvard Brandes, Sven Lange og Sophus Michaëlis.
I sin jagen efter nye udfordringer gik hun fra Det Kongelige Teater til Dagmarteatret og Folketeatret, hvor hun i 1903-1905 også var meddirektør, og til de andre nordiske lande, hvor hun havde et stort publikum.
Betty Nansen var ingen forvandlingskunstner, men spillede på sin egen personlighed. Hendes stil var præget af en blanding af kølig distance og pludselig lidenskabelig selvudlevering. Amalie Skrams Agnete, Hjalmar Söderbergs Gertrud og Tora i Bjørnstjerne Bjørnsons Paul Lange og Tora Parsberg var roller, der nærmest blev identificeret med hendes person.
I 1912 blev Betty Nansen skilt og helligede sig filmroller i de følgende år. I 1927-1933 var hun gift med skuespilleren Henrik Bentzon.
I 1917 erhvervede hun Alexandrateatret på Frederiksberg Allé, der i de næste 25 år under navnet Betty Nansen Teatret blev Københavns førende litterære scene, som dyrkede det nordiske og det moderne internationale og danske drama, og hvor hun selv var instruktør og den førende skuespiller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.