Faktaboks

Finn Lassen
Født
1904
Død
1967

Finn Lassen, 1904-1967, dansk skuespiller, der fra 1941 til sin død var tilknyttet Odense Teater. Her blev Finn Lassen med folkelig rundhed og stor karakteriseringsevne den centrale skuespiller med stilistisk sans for landsdelsscenens omfattende repertoire.

Finn Lassen spillede en række af Holbergs hovedroller, Christian 4. i Heibergs Elverhøj (1949), Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig (1954), sammen med Bodil Ipsen i Dürrenmatts Den gamle dame besøger byen (1958) og titelrollen i Lessings Nathan den vise (1960).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig