Frits Helmuth (Verificeret)

Frits Helmuth, 3.7.1931-12.12.2004, dansk skuespiller; søn af Osvald Helmuth. Frits Helmuth gennemgik Det Kgl. Teaters elevskole 1950-52 og var efter et år på Allé-Scenen knyttet til Det Kongelige Teater 1953-59 og 1963-69. 1959-62 var han direktør for Allé-Scenen, hvor han i Brendan Behans Gidslet (1961) spillede sammen med sin far.

Sit afgørende gennembrud fik han i Eugene O'Neills Lang dags rejse mod nat (1957), spillet på den mærkelige naivitet, en slags sindets og hjertets renhed, der har fulgt ham i hele hans karriere, også da han sidst i 1970'erne gled over i det voksne karakterfag, fx som John Proctor i Arthur Millers Heksejagt (1977) og titelrollen i Goethes Faust (1978), begge på Gladsaxe Teater.

Frits Helmuth udviklede sig i 1980'erne til en af tidens store skuespillere, bl.a. i Cyrano de Bergerac (Gladsaxe Teater 1980) og i Hvem er bange for Virginia Woolf (første gang 1983 på Det Kongelige Teater), hvor han spillede sammen med Ghita Nørby. De to skuespillere optrådte siden sammen både på teatret og på film, fx filmen Dansen med Regitze (1989).

Helmuth spillede titelrollen i Ibsens Bygmester Solness (1986), Strindberg i Per Olov Enquists Tribadernes nat (1987), tidligere opført på tv, og Aksel Larsen i samme forfatters Magisk cirkel (1994). I den sidste del af sin karriere knyttede han sig især til Gladsaxe Teater og Privatteatret. På Gladsaxe Teater spillede han bl.a. biskoppen i Flemming Enevolds Jeanne d'Arc (1998) og Noureddin i Enevolds opsætning af Aladdin i Dyrehaven (2000), mens han på Privatteatret medvirkede som dirigenten Furtwängler i Ronald Harwoods (f. 1934) Disharmoni i 1997 og Yasmina Rezas Kunst (1999).

Det var også på Privatteatret i 2003 med efterfølgende turné, Frits Helmuth spillede sin sidste forestilling, Osvald & Søn, der var en hyldest til faderen og hans visekunst. Sit 50-års-jubilæum i 2002 markerede han ved på ny at spille forsvarsadvokaten Clarence Darrow i David W. Rintels (f. 1939) monolog Skyldig-ikke skyldig, som han første gang havde spillet på Privatteatret i 1991.

Han har haft talrige filmroller, fx Ung leg (1956), Lille spejl (1978), lektor Blomme i Det forsømte forår (1993), og tv-roller, fx. som den ældre J.C. Jacobsen i tv-serien Bryggeren (1996-97). I Kaspar Rostrups film Her i nærheden (2000) spillede han den vedholdende og forstående politimand og i Erik Clausens Hotel Paranoia (2004) vandt han sin sidste store kunstneriske sejr i rollen som den krakilske og senile far Walentin. Han udsendte i 2000 erindringsbogen Med mellemrum.