Jørgen Reenberg var en dansk skuespiller, søn af Holger Reenberg. Jørgen Reenberg debuterede i 1947 på Det Kongelige Teater, hvortil han siden var knyttet, og hvor han gennemgik en imponerende udvikling, fra de unge mænd i det ældre og nyere repertoire til de store komiske og tragiske karakterroller.
Jørgen Reenberg
Faktaboks
- Født
- 8. november 1927, Frederiksberg
- Død
- 9. november 2023
Jørgen Reenbergs tidlige år
Jørgen Reenberg viste tidlig sit talent, fx som studenten i August Strindbergs Spøgelsessonaten (1948), Leander i Ludvig Holbergs De usynlige (1952) samt i titelrollerne i William Shakespeares Hamlet (1953) og Adam Oehlenschlägers Aladdin (1959). Men han udvidede efterhånden sit kunstneriske område mærkbart, ikke mindst ved sin komiske glanspræstation som admiralen i operetten Pinafore (1955) og sin gribende karakteristik af den debile Aston i Harold Pinters Gæsten (The Caretaker, 1962).
Side om side med Henning Moritzen blev Reenberg fra midten af 1960'erne sin generations store mandlige karakterfremstiller, i mange henseender Poul Reumerts åndsbeslægtede og arvtager. Det gjaldt hans roller i den holbergske komedie: Vielgeschrey i Den stundesløse (1967), Rosiflengius i Det lykkelige skibbrud (1974), Jeronimus i Maskarade (1985) og titelrollen i Don Ranudo (1997).
Shakespeare og Molière
Han skabte nogle af sine bedste skikkelser hos Shakespeare og Molière, fx Malvolio i Helligtrekongersaften (1980), titelrollen i Kong Lear (1986), Shylock i Købmanden i Venedig (1993), titelrollen i Tartuffe (1989, på Betty Nansen Teatret) og Argan i Den indbildt syge (1992).
Ny dramatik
Jørgen Reenberg har kunnet ses som den klassiske forvandlingsskuespiller i tråd med traditionen; hans fantasifulde Mefistofeles i Johann Wolfgang Goethes Faust (1984) er et af mange eksempler. Nogle af sine største sejre vandt han dog hos den ny tids dramatikere, bl.a. som Lasca i Peter Barnes' Leonardos sidste nadver (1971) og Spooner i Harold Pinters Ingenmandsland (1988).
Ofte stærk og tydeliggørende i sine virkemidler var han i stand til at lade sine sceniske figurer spille på et meget stort register, fra det groteske til det rørende. Det viste han måske især som H.C. Andersen i Per Olov Enquists Fra regnormenes liv (1981).
Filmroller
Jørgen Reenberg optrådte desuden i radio og tv samt på film, fx i Tine (1964), Hærværk (1977) og Europa (1991).
I 2012 blev Jørgen Reenberg portrætteret af teateranmelderen Me Lund i biografien ... men voksen blev jeg aldrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.