Faktaboks

Lise Ringheim
Født
15. maj 1926
Død
25. september 1994
Lise Ringheim
Lise Ringheim fotograferet i 1994.
Lise Ringheim
Af /Ritzau Scanpix.

Lise Ringheim var en dansk skuespiller. Hun var oprindelig jazzsanger, men fra debuten i 1950 var hun knyttet til Det Kongelige Teater bortset fra perioden 1975-1980. Hendes store sangtalent dyrkedes på teatret i operette og musical, fx Pinafore (1955), Teenagerlove (1962) og I morgen er jeg på vej (1980).

Med sit raffinerede ydre og sin kølige erotiske udstråling spillede hun især moderne kvinderoller i et nutidigt repertoire på teatret og i tv. Hun kunne folde sit vid og sin ironi ud i komik som i Kærlighed uden strømper (1973) og viste klassisk karaktertegning i Misantropen (1963), der var instrueret af Sam Besekow og 1973 instrueret af Ingmar Bergman.

Med sin mand, Henning Moritzen, blev hun landskendt i radioserien Karlsens kvarter (1967-1984). I film medvirkede hun bl.a. i Den sidste vinter (1960), Himmel og helvede (1988) og De skrigende halse (1991); sidstnævnte opnåede kultstatus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Jørgen Elklit

Fin artikel om en strålende kunstner, men ville det ikke også være værd at nævne det teaterstykke, som hun og Henning Mortizen turnerede med, og som hed noget i retning af "Næste år, samme tid", hvor mødtes og udvekslede årets oplevelser, udfordringer og samhørigheden. Jeg husker det som sublim kammerspils-teater.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig