Faktaboks

Jesper Corneliussen
Født
28. april 1951

Jesper Corneliussen er en dansk scenograf, der debuterede med Havet i øjet, skrevet og iscenesat af Henrik Sartou (Københavneren 1985), som han siden arbejdede med i over 25 forestillinger frem til Sartous sidste iscenesættelse: Sven Holms Kender du svimmel?- bed at hun ikke griber dig (Odense Teater 2005).

Corneliussens konkrete minimalisme har været benyttet i et stort og rigt repertoire på små og store scener og i gentagne samarbejder med instruktører som Madeleine Røn Juul til bl.a. Shakespeares Som man behager (Grønnegårds Teatret 2002), Købmanden i Venedig (Aalborg Teater 2003), Julius Cæsar (Aarhus Teater 2004) og Geir Sveaass til bl.a. Holbergs Ulysses von Itachia, Werdelins Martas tema og Sergi Belbels Mobil (Aalborg Teater 2003, 2005 og 2007).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig