Joachim Daniel Preisler, 1755-1809, dansk skuespiller. Preisler var søn af kobberstikkeren Johan Martin Preisler, og hans valg af teatret var en social skandale. Han tilførte skuepladsen en verdensmandstone, fx som Almaviva i Beaumarchais' Barberen i Sevilla, uden at han dog regnes til de store talenter. 1788 sendte direktionen Preisler og to kolleger på en studietur, som han beskrev i tobindsværket Journal over en Reise igiennem Frankerige og Tydskland (1789). Han var i en årrække gift med Marie Cathrine Preisler (f. Devegge, 1761-97), som især markerede sig i det kokette lystspilfag.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki