Thomas P. Hejle, Thomas Peter Hejle, 1891-1952, dansk pædagog, teater- og filmmand. Som læreruddannet prægedes han af Grundtvigs og Kolds pædagogiske idéer, og i 1924 oprettede han Dansk Skolescene med det formål at underbygge børn og unges dannelse gennem teatret; den udbyggedes senere med en turné- og en biografafdeling. Hejle grundlagde 1932 Dansk Kulturfilm, 1938 Statens Filmcentral, 1939 Dramatisk Bibliotek og 1942 Det Danske Filmmuseum. I 1946 frasagde han sig ledelsen af filminstitutionerne og fik i 1948 oprettet det ungdomshus i København, som stadig bærer hans navn.
Thomas P. Hejle
Faktaboks
Thomas P. Hejle
- Født
- 1891
- Død
- 1952
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.