æreskunstner

Æreskunstner, oprindeligt forbandt man begrebet æreskunstner med fejringen af Studenternes Æreskunstner, der fandt sted ved en højtidelighed med laurbærkransning og en motiverende tale i Studenterforeningen i København. De første æreskunstnere var Poul Reumert i 1937 og Kaj Munk i 1938. Hæderen var i overvejende grad forbeholdt talescenens repræsentanter, både skuespillere og dramatikere, men gennem årene blev også bl.a. Margot Lander, Aksel Schiøtz og Carl Th. Dreyer betænkt.

I 1955, da der ikke blev kåret en æreskunstner, valgte man som et uhøjtideligt alternativ at udnævne Louis Armstrong, der samme aften havde givet koncert i KB-Hallen, til æresstudent og udstyrede ham i stedet for laurbærkransen med en dansk studenterhue.

I kølvandet på studenteroprøret og salget af Studenterforeningens bygning i 1972 mistede begivenheden den aura og den mediebevågenhed, der tidligere var forbundet med den. Studenternes Æreskunstner bliver dog stadig fejret i alternative rammer, men med længere intervaller, senest Ghita Nørby i 1994.

I konkurrence med København kårede Studenterforeningen ved Aarhus Universitet sin første æreskunstner, Johannes Meyer, i 1953, fulgt af Harald Lander i 1957. I Aarhus har man dog også valgt udlændinge som François Truffaut, Wolf Biermann og Mikis Theodorakis. Der bliver ikke længere udnævnt æreskunstnere i Aarhus.

Fra 1986 har revyverdenen valgt Årets æreskunstner fra sine egne rækker. Den første, der blev fejret, var Kai Løvring.