Bellevue Teatret

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bellevue Teatret. Det' vel nok en dejlig udsigt, sang Liva Weel sommeren 1936 i Bellevue Teatrets åbningsforestilling, Bellevue Revyen. Plakaten er tegnet af teatrets arkitekt, Arne Jacobsen, som har fremhævet det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden.

Bellevue Teatret, teater i Klampenborg nord for København, der åbnede i juni 1936 i en elegant sommerteaterbygning i funktionalistisk stil, tegnet af Arne Jacobsen.

Den samlede bebyggelse med den kubistiske byggeform er en af de klareste repræsentanter for Bauhaus-arkitekturen i Danmark og det mest markante danske eksempel på den tidlige funktionalisme. Teatret har forskydeligt tag; vægge, balkon og proscenium er beklædt med lærred og bambus, og på fortæppet ses en badepige, tegnet af Aage Sikker Hansen

Bellevue Teatret lukkede efter et par sæsoner og var derefter udelukkende biograf indtil 1980, hvor Jes Kølpin (f. 1944) genåbnede bygningen som teater- og filmhus. Der har været regelmæssig teaterdrift siden 1981; biograferne blev nedlagt i 1989 og indlemmet i teatersalen.

Bellevue Teatret har haft status som egnsteater i Gentofte kommune første gang i perioden 1980-90 og derefter permanent siden 1995. Repertoiret har siden været præget af moderne musikforestillinger, specielt rockmusicals, og ny dansk dramatik.

En traditionel publikumsucces har siden 1982 været Folk og Røvere i Kardemomme By, der hvert år ved juletid fylder alle teatrets ca. 700 pladser, men også komiske genrer med fx Ørkenens Sønner har trukket fulde huse. Teatret er nu blandt de fire største producerende teatre i Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Bellevue Teatret i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bellevue Teatret. Det' vel nok en dejlig udsigt, sang Liva Weel sommeren 1936 i Bellevue Teatrets åbningsforestilling, Bellevue Revyen. Plakaten er tegnet af teatrets arkitekt, Arne Jacobsen, som har fremhævet det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
19/01/2013
Redaktionen
12/07/2012
Rasmus Löb
29/07/2009
Oprindelig forfatter
Rask
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki