Dagmarteatret

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dagmarteatret i Jernbanegade med Café Dagmar, set fra Rådhuspladsen, ca. 1915. Ved åbningen i 1883 lå teatret i periferien af det centrale København. Men i takt med at byens midtpunkt flyttede mod vest, fik Dagmarkomplekset en mere central placering tæt ved Rådhuspladsen, som blev anlagt i begyndelsen af 1900-t.

Dagmarteatret, Københavns tredje privatteater, åbnet i 1883, opkaldt efter den danske prinsesse Dagmar, der i 1881 var blevet Ruslands kejserinde.

Dagmarteatret udgjorde en del af et større hotel- og restaurationskompleks på hjørnet af Jernbanegade og den nuværende H.C. Andersens Boulevard. Initiativtager til teatret var digteren og teaterdirektøren Michael W. Brun (1819-91). Snedkermester Hans Hansen var bygherre, mens tegningerne blev leveret af Ove Petersen, den ene af Det Kgl. Teaters to arkitekter.

Det var som konkurrent til Det Kgl. Teater, at Dagmarteatret fik størst betydning. I 1889 lempedes de restriktioner, som havde begrænset de københavnske privatteatres repertoirevalg. Dagmarteatrets ledelse ændrede kurs efter i de første år overvejende at have opført operetter, folkekomedier og farcer. I flere tilfælde realiserede teatret, hvad nationalscenen lod ligge, ikke mindst samtidig dramatik af nordiske forfattere.

I 1901 debuterede Emil Poulsens sønner, Adam og Johannes, på Dagmarteatret i Holger Drachmanns skuespil Renæssance. Skuespilleren Martinius Nielsen var på dette tidspunkt teatrets chef. De kvindelige hovedkræfter var Anna Larssen, Oda Nielsen og Betty Nansen. I 1919 forlod Poul Reumert og Bodil Ipsen Det Kgl. Teater til fordel for Dagmarteatret. Her spillede de i en treårig periode succesfuldt sammen i bl.a. Strindbergs Dødedansen og i Molières Tartuffe. I 1920 var Dagmarteatret ramme om et gæstespil af Max Reinhardt, i 1922 om et tilsvarende af Moskvas Kunstnerteater.

Teatret tiltrak både et velstillet borgerligt publikum og et ungt kritisk publikum. I 1937 blev det lukket og revet ned. På samme sted opførtes Dagmarhus, hvor biografen Dagmar blev indrettet af bl.a. arkitekten Christian Kampmann (1890-1955). Filminstruktørerne Carl Th. Dreyer og Henning Carlsen har været direktører for Dagmar, som i dag er en af Københavns kvalitetsbiografer.

Læs også om Dagmarteatret i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Dagmarteatret i Jernbanegade med Café Dagmar, set fra Rådhuspladsen, ca. 1915. Ved åbningen i 1883 lå teatret i periferien af det centrale København. Men i takt med at byens midtpunkt flyttede mod vest, fik Dagmarkomplekset en mere central placering tæt ved Rådhuspladsen, som blev anlagt i begyndelsen af 1900-t.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/09/2009
Oprindelig forfatter
Rask
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki