Det Danske Teater var et landsdækkende turnéteater, der blev etableret i 1963. Det skete ved en sammensmeltning af turnéteatrene ARTE, Andels Teatret og Dansk Folkescene. I 2007 fusionerede det med Folketeatret og har i dag navnet Folketeatret Turné.

Skabelsen af et stærkt turnéteater

Oplysningsforbund af forskellig politisk observans stod bag de tre teatre og sluttede op om initiativet med skabelsen af et stærkt turnéteater. Målet var at udbygge økonomien og styrke provinsens teaterliv gennem præsentation af et lødigt repertoire.

Tudlik Johansen, hidtil leder af Dansk Folkescene, blev Det Danske Teaters første chef 1963-1969. Fra 2001 blev det ledet af Waage Sandø, der stod for fusionen og overtog den samlede ledelse af det nye Folketeatret fra 2007 frem til 2010. Fra 2010 er teatret blevet ledet af Kasper Wilton.

Teatrets økonomiske fundament

I perioden 1977-1991, da Det Danske Teater sammen med Den Jyske Opera udgjorde grundstammen i paraplyorganisationen Det Rejsende Landsteater, deltes tilskuddet mellem stat og amter – en ordning, der fortsatte efter Det Rejsende Landsteaters nedlæggelse 1991.

Efter Strukturreformen i 2007

Med en ændring af Teaterloven som følge af Strukturreformen blev Det Danske Teater fra 2007 en rent statsstøttet institution i lighed med Den Jyske Opera og Peter Schaufuss Balletten, som det delte tilskudsparagraf med.

Teatret har pligt til at opføre et alsidigt repertoire, der tager særligt hensyn til værker af danske dramatikere og komponister.

Teatrets repertoire

Både klassiske forestillinger (fx Euripides' Medea, 1994) og dramatik af nyere danske og udenlandske forfattere (fx Ernst Bruun Olsens musical Ved Bent og Kirstens sølvbryllup, 1988, og Neil Simons Farmor og os, 1993) har præget produktionerne. Efterhånden er repertoiret på seks-otte forestillinger pr. sæson kommet til at ligne, hvad der spilles på de fleste større, stationære teatre.

Flere af Det Danske Teaters forestillinger produceres i samarbejde med andre teatre, bl.a. moderne musicals som Adam og James Prices Tordenskjold (1994). De har dog vist sig vanskelige at placere på små scener.

Teatret har nået et stort familiepublikum med Astrid Lindgren-forestillingerne Ronja Røverdatter (1998), Pippi (1999) og Brødrene Løvehjerte (2001).

Siden sammenlægningen med Folketeatret, har hovedparten af forestillingerne også haft en kortere spilleperiode på Hvidkildevej på Nørrebro.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig