Reumert, dansk teaterpris indstiftet og finansieret af BG Bank/Bikubenfonden i 1998; navngivet efter Poul Reumert. Prisen uddeles årligt i en række kategorier inden for dansk teater til bl.a. bedste skuespiller, bedste scenograf, bedste danske dramatiker og bedste børneteater. Desuden uddeles en række talentpriser til unge lovende navne. Juryen består af dagbladsanmeldere og teaterfagfolk.
En særlig betydning ved uddelingen tilkommer Bikubenfondens Hæderspris på 300.000 kr, som går til en scenekunstner, der "på enestående vis har bidraget til udvikling af teaterkunsten i Danmark". Hædersprisen er hidtil gået til skuespillerne Bodil Udsen, Jørgen Reenberg, Ghita Nørby, Karen-Lise Mynster, Preben Kristensen, Kirsten Olesen og Lars Mikkelsen, balletdanserne Nikolaj Hübbe, Thomas Lund og Silja Schandorff, operasangerne Lisbeth Balslev og Stig Fogh Andersen samt teaterlederne Nikolaj Cederholm, Jytte Abildstrøm og Klaus Hoffmeyer.
Årets Reumert uddeles ved en festforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller i Operaen i april eller maj.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_500001528.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki