Taastrup Teater, storkøbenhavnsk egnsteater, etableret i 1975 som børneteater under navnet Høje-Taastrup Teater med lokaler på et lokalt fritidscenter. Fra 1982 havde det status som egnsteater med nyt spillested på Selsmosescenen i Taastrup. Samtidig begyndte man, sideløbende med børne- og ungdomsforestillingerne, at spille egentligt voksenteater. Ud over egne forestillinger har teatrets leder siden 1987, skuespilleren Mogens Holm (f. 1955), i de senere år også etableret en dramaskole for børn og unge samt skabt en række teaterprojekter, der særligt henvender sig til den store gruppe af etniske minoriteter i lokalområdet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.