skuespil, generel betegnelse for diverse dramaformer. Modsat dramaer forfattes skuespil entydigt med tanke på scenisk fremførelse. Termen anvendes ofte om seriøst drama mellem tragisk og komisk; fx brugte Ibsen ofte genrebetegnelsen skuespil. Realismen er dog ingen forudsætning, idet betegnelsen skuespil også kan anvendes om stykker, fx af Shakespeare, som ikke er klart komedie eller tragedie. Skuespil er en af de tre sceniske kunstarter, skuespil, opera og ballet, på Det Kgl. Teater. Se også drama og teater.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki