Teaterkostume, del af teaterforestillingens visuelle udtryk, skabt af en scenograf, kostumedesigner eller kostumier. Teaterkostumet hjælper fremstilleren til at kommunikere rollens karakter og udtryk til publikum. Kostumering og forklædning kan spores lige så langt tilbage i tiden som ceremonielle handlinger og rituelle danse. Se også karneval og masker.

På teatret har kostumet altid været en nødvendighed. I middelalderens teater fik fantasien frit spil i de groteske djævlekostumer. Renæssancen og barokken yndede især guder og helte samt allegoriske væsner, og der findes stadig enkelte samlinger af kostumetegninger fra tiden. Kostumegrundlaget var hoffets mode og de forskellige typefigurer fra commedia dell'arte. Skuespillerne havde selv ansvaret for kostumerne, som kunne repræsentere store værdier.

I løbet af 1700-t. blev kostumeudtrykket mere komplekst i takt med dramaets borgerliggørelse og den historiske interesse. Denne udvikling fortsatte i 1800-t., hvor kostumeansvaret efterhånden blev overtaget af teatrets kostumier. Historiske kostumer, først i et idealiseret udtryk, senere i et realistisk, blev skabt af malere og kostumetegnere. I 1900-t. begyndte man i takt med scenografiens udvikling at eksperimentere med abstrakte krops- og bevægelsesformer, der skabtes på de forskellige kunstretningers fortolkningsgrundlag. Bl.a. i slutningen af 1900-t. sås adskillige opførelser af klassiske værker, fx Shakespeare, hvor skuespillerne bar nutidige klædedragter. Enhver tids mode, holdninger og menneskesyn vil altid have en vis indflydelse på kostumerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig