Faktaboks

Claire Waldoff

Clara Wortmann

Født
21. oktober 1884
Død
22. januar 1957

Claire Waldoff var en tysk revy- og kabaretkunstner. Ligesom så mange andre berømte og populære såkaldte "urberlinere", var Claire Waldoff født et helt andet sted, nemlig i Gelsenkirchen i Ruhr-distriktet, og kom først i 1906 med en teatertrup til Berlin, hvis dialekt og mentalitet hun skulle lære sig at mestre som så mange andre. Bortset fra medvirken i enkelte nyskrevne operetter af komponister som Walter Kollo (1878-1940) og Eduard Künneke (1885-1953) blev revyen og kabareten hendes virkefelt.

I modsætning til så mange andre berømtheder på dette felt gav Claire Waldoff sig aldrig i kast med politiske eller sofistikerede tekster. Hendes speciale var den bramfri, barokke vise, der fx tegnede billedet af en svigefuld elsker eller familien på en mislykket søndagsudflugt.

Hendes hovedleverandører var ferme rimsmede og rutinerede komponister, der kunne dreje en iørefaldende slager med budskaber som Nach meine Beene is ja janz Berlin verrückt. Når fx Kurt Tucholsky, der hørte til hendes mange beundrere, skrev enkelte sange til hende, sørgede han for at ramme hendes særlige jargon i stedet for at bruge hende som talerør. Og når Friedrich Hollaender gav hende en vise med omkvædet Raus mit den Männern aus dem Reichstag (1926), var det snarere udtryk for 1920'ernes generelle politikerlede, end det var direkte politisk eller feministisk ment.

Claire Waldoff optrådte som regel med slips, skjortebluse og korthårsfrisure. Hun både røg og bandede på scenen og hun spillede aldrig på det dekadente, erotisk grænseoverskridende som så mange af hendes kvindelige kolleger i Weimarrepublikken. Dertil var hun for robust og jordbunden, selv om hun prægede Marlene Dietrichs sangforedrag, da denne tog sine første skridt på revyscenen.

Waldoff sammenlignes ofte med tegneren Heinrich Zille som berlineroriginal med resonans i alle lag og klasser. Hun var elsket af det brede publikum og feteret blandt de intellektuelle. Ikke for ingenting tegnede Oskar Kokoschka i 1916 hendes portræt til forsiden af avantgardetidsskriftet Der Sturm, mens selv de mest kræsne teaterkritikere indrømmede hende en særstilling i Berlins brogede udbud af underholdning.

Claire Waldoff havde svært ved at tilpasse sig i Nazityskland og trak sig i 1939 tilbage til Bayern, hvor hun blev til sin død. Den pænhed, der bredte sig efter 2. Verdenskrig, kunne heller ikke forliges med hendes ligefremme facon. Glemt var hun ikke. Da meddelelsen om hendes død nåede Berlin, rejste et tusindtalligt publikum i Friedrichstadtpalast sig spontant for at mindes hende. Et bredt udvalg af hendes mange pladeindspilninger er tilgængeligt på cd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig