Kabaret. Kabaretplakater har ofte haft kunstnerisk høj kvalitet. Berømte er Toulouse-Lautrecs plakater. Her er det Th.Th. Heines præsentation af Die 11 Scharfrichter, Münchener-kabareten, som blandt sine antiborgerlige satirikere talte dramatikeren Frank Wedekind. Dens korte levetid, 1901-04, blev præget af konflikter med censuren; økonomisk uføre gjorde en ende på projektet.

.

Kabaret, intim kunstnerisk underholdningsform, præsenteret i et serveringslokale, hvor den forener populære udtryksformer med intellektuelle, politiske og kunstnerisk ambitiøse. De første kabareter dukkede op i Paris i 1880'erne, hvor Chat Noir og Le Mirliton blev de førende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kabaret kommer af fransk cabaret 'værtshus, kro', af uvis oprindelse.

Her blev der præsenteret underholdende og samfundskritiske sange, reciteret digte og spillet musik. Formen udsprang af et ønske om at skabe et mødested for billedkunstnere, forfattere og optrædende, hvor de kunne afprøve deres idéer og med humor og satire sabotere tidens stagnerende kunstneriske udtryk.

Efterhånden som kabareten blev udbredt i Europa i begyndelsen af 1900-tallet, fik den stadig større betydning som platform for politiske synspunkter. Særlig markant var den i Weimarrepublikkens Tyskland og især i Berlin, hvor kunstnere som Kurt Tucholsky, Erich Kästner og Bertolt Brecht med deres pacifistiske og venstreorienterede budskaber angreb borgerlig konformisme og, med tiden, den fremstormende nazisme.

Indslag af nonsenshumor, frivolitet og munter lokalkolorit forsvandt dog aldrig helt fra berlinerkabareterne. Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 fik de kritiske kabareter mundkurv på, selv om enkelte modige solister lagde den tidligere direkte form om til antydningens kunst, sommetider med fængsel og koncentrationslejr til følge. Langt de fleste betydelige solister gik i eksil.

I 1920'ernes København var Edderkoppen og Bonbonnièren de førende kabareter, hvor bl.a. Storm P. fremførte sine groteske monologer. 1940-42 var Lulu Ziegler med sin kabaret i København en del af den forsigtige kunstneriske modstandskamp, bl.a. gennem Helge Kjærulff-Schmidts monologer med den gentagne underfundige tilføjelse " – hvis De forstår, hvad jeg mener".

1960-69 havde Simon Rosenbaum Musi-Cabaret i Ny Rosenborg, hvor han gav en række unge talenter chancen. Generelt har kabareten som kunstnerisk udtryksform efter 2. Verdenskrig ikke nået den skarphed og vitalitet, som kendetegnede den i mellemkrigsårene.

Se også revy.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig