Cirkusrevyen. Holdet bag Cirkusrevyen 2007; fra venstre Henrik Lykkegaard, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen og Andreas Bo Pedersen.

.

Cirkusrevyen, dansk revy med tilhørssted i et telt på Bakken, åbnet i 1935 på initiativ af bl.a. Osvald Helmuth. Bredt anlagt traditionel underholdning med revystjerner og dansenumre har fra begyndelsen været karakteristisk for revyen. Dirch Passers optræden i teltet fra 1967-74 betød en storhedstid. I 1978 rykkede Volmer-Sørensen ind og lavede gedigen underholdning uden de helt store stjerner.

Som Cirkusrevyens kunstneriske leder, instruktør og topnavn de fleste somre i perioden 1985-2022 har Lisbet Dahl i en showpræget stil genoptaget de stjernespækkede revyer med farvestrålende danseindslag, uden dog at negligere den krasse satire.

Kommentarer (2)

skrev Finn Andersen

Artiklens sidste afsnit er forældet. Dahl er ikke længere ved Cirkusrevyen.

svarede Michael Eigtved

Hele artiklen skal ny-skrives i nærmeste fremtid, så bliver den opdateret.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig