Faktaboks

Gitte Kath
Født
1948

Gitte Kath, f. 1948, dansk scenograf og instruktør; gift med Leif Kath. Gitte Kath har siden 1974 været knyttet til Teatret Møllen i Haderslev og været den drivende kraft bag teatrets forestillinger.

Man har også kunnet opleve hendes visuelle fabler fx på Odsherred Teater, til Karen Blixen/Vigga Bros I orkanens øje (1997) og til Jakob Mendels (1950-2001) soloforestilling En biting (1989-90), der blev første skridt på vejen mod hans enmandsteater, Jakob Mendels Teater, hvortil Gitte Kath bl.a. samarbejdede på Et tilfælde (1992).

Ud over teaterarbejdet er Gitte Kath kendt for sin plakatkunst, især for Teatret Møllen og Paraplyteatret i København; hun har siden 1983 været repræsenteret på adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig