Konstantin Stanislavskij

© Gyldendal

Konstantin Stanislavskij efterlod et enormt arkiv af optegnelser, hvoraf han havde gennemarbejdet en del til halvfiktive romaner om skuespillertræning. Moskva Kunstnerteaters Museum rummer hans arkiv. Fotografi fra ca. 1935.

Konstantin Stanislavskij, egl. Konstantin Aleksejev, 17.1.1863-7.8.1938, russisk skuespiller, instruktør, pædagog og teaterleder. Konstantin Stanislavskij reagerede imod det kejserlige teater, hvis rollefag han fandt var blevet til hul deklamationskunst.

Hans amatørtrup, Selskabet for Kunst og Litteratur, tilførte fra 1888 den russiske scene en ny troværdighed. Sammen med dramatikeren og instruktøren Vladimir Nemirovitj-Dantjenko (1859-1943) tog han 1897 initiativ til Moskva Kunstnerteater (MKhAT). De udarbejdede etiske regler for et kunstnerisk ensemble: Man gik bort fra at producere teaterforestillinger alene for underholdningens og pengenes skyld og skabte i stedet levende udtryk med detaljerigdom og såkaldt naturlig spillestil.

Idealet var et ensemble frem for enkelte stjerners præstation og status. Denne udvikling forløb parallelt med naturalismens gennembrud på teatret. På Moskva Kunstnerteater instruerede han mange forestillinger frem til 1928. Banebrydende var især hans Tjekhovopsætninger, bl.a. Mågen (1898), Onkel Vanja (1899) og Tre søstre (1901); Anton Pavlovitj Tjekhov var dog helt uenig i Stanislavskijs detaljerede naturalisme. Siden arbejdede Stanislavskij mest på det teater, som han havde indrettet i sit hjem; dette er i dag museum.

Konstantin Stanislavskijs pædagogiske virke var en fortsættelse af hans egen måde at studere teater på. Skuespilleren skulle være forberedt, før han gik på scenen, og netop forberedelse var gennemgående i det system, som han udarbejdede. I "systemet" beskrev han den skabende natur ud fra en serie af råd til skuespilleren.

Disse råd rummede begreber som det magiske "hvis", scenisk jegfornemmelse, gennemlevelse, legemliggørelse, "jeg er" mfl. Fra 1905 og i årene derefter oprettedes der i tilknytning til Moskva Kunstnerteater fire studioer, hvor skuespilkunsten blev udforsket som i et videnskabeligt laboratorium. For Stanislavskij skulle skuespilkunsten også være musikalsk; denne indfaldsvinkel blev fra 1918 udviklet i samarbejde med Bolsjoj Teatrets operasangere.

Siden blev Stanislavskijs eget operastudio lagt sammen med Dantjenkos musikteater til et permanent operateater med plads til 1470 tilskuere. Moskva Kunstnerteaters mange gæstespil i udlandet muliggjorde et kendskab til systemet i alle dets tilblivelsesfaser. En tidlig udgave af systemet blev således inspirationskilde for den amerikanske variant Method Acting, som fik betydning for filmkunst i Hollywood, og som blev grundlag for fx The Lee Strasberg Institute of Theatre i New York.

Stanislavskij-systemet undgik kun med nød og næppe at blive til videnskabeliggørelsen af teaterskoling i stalinismens ideologiske system, som det i slutningen af 1940'rne blev udbredt til hele østblokken. I DDR måtte Bertolt Brecht med sit episke teater og dets Verfremdungs-effekter jævnligt på skrømt gøre indrømmelser til en statsdekreteret dogmatisk Stanislavskij-opfattelse. Stanislavskij udgjorde ved udgangen af 1900-t. stadig kernen i den russiske skuespilleruddannelse.

Konstantin Stanislavskij beskrev sit system i halvfiktive romanformer og efterlod sig et stort forfatterskab, hvoraf der på dansk foreligger En Skuespillers Arbejde med sig selv, 1-2 (1938, da. 1940-51) og Mit Liv i Kunsten (1924, da. 1944).