Faktaboks

Svend Johansen
Født
10. september 1890
Død
6. oktober 1970

Svend Johansen var en dansk maler og scenograf. Svend Johansen blev uddannet på bl.a. Kunstakademiet i 1912-1916 og opholdt sig i 1919-1924 i Frankrig sammen med bl.a. malerne Vilhelm Lundstrøm og Karl Larsen.

Med disse to samt Axel Salto dannede han gruppen De Fire, der jævnligt udstillede sammen fra 1921 til 1930. Fra 1918 stammer maleriet De ufordragelige pokerspillere (Aarhus Kunstmuseum), der indvarslede den særlige Svend Johansenske stil og figurtegning. Som kunstner blev han inspireret af ekspressionismen og kubismen.

I 1924 debuterede han som teatermaler i Tivoli Sommerteater. Med sin naivistiske streg og farvemættethed blev han den store fornyer af den malede dekoration, fx hans bagtæpper med et kubistisk antiperspektiv, der understregede en abstrakt rumvirkning.

I samarbejde med vennen Poul Henningsen skabte han den samfundskritiske revy På ho'det (1929) på Nørrebro Teater.

Det Kongelige Teater nød godt af hans rige talent fra 1926 til 1969 både inden for skuespillet med fx Maskarade (1954), operaen med fx Bortførelsen fra Seraillet (1936) og balletten, fx Tolv med Posten (1942) og Et folkesagn (1969).

Johansen udførte foruden bog- og avisillustrationer samt plakater flere udsmykningsopgaver, bl.a. til Holbergsalen på Det Kongelige Teater (1961-1963).

Svend Johansen blev medlem af Grønningen i 1933 og modtog Eckersbergs Medalje 1948 og Thorvaldsens Medalje 1966.

I 1957 udkom erindringerne Et af Rafaels Guddommelige Forbilleder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig