Teatermaleri, den specielle maleteknik, der benyttes til at give en teaterdekorations malede dele den særlige illusion, der får dem til at fremstå overbevisende. Teatermaleren omsætter scenografens visioner til scenerummets virkelighed.

Begrebet teatermaleri hænger sammen med perspektivmaleriets og kulisseteatrets udvikling. I antikkens teater forekom bemalede tæpper, flader og genstande.

Et sammenhængende scenebillede blev først fra midten af 1500-t. et ideal. 1600-t.s barokteatre kappedes om at præsentere de mest øjenforblændende perspektiver, først symmetriske med et centralt forsvindingspunkt og et stort maskineri, siden med et krydsperspektiv.

1700-t.s mere borgerlige skuespil fordrede typedekorationer, fx en gade, en have eller en stue, hvor udtrykket var mere i overensstemmelse med det naturlige miljø.

Disse bestræbelser fortsattes op gennem 1800-t. over en idealiseret lokalkolorisme til den realistiske, lukkede stuedekoration. Realismen og de nye belysningskilder fortrængte i begyndelsen af 1900-t. det illusionistiske teatermaleri.

Frem til 1930'erne skabtes eksperimenterende teatermalerier, fx til Les Ballets Russes' koloristiske opsætninger. Thorolf Pedersen, Ove Christian Pedersen og Carl Lund hører til 1900-t.s store danske teatermalere.

Senere blev teatermaleri til scenografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig