Kulisse er en del af scenografien og er især knyttet til barokteatret. Kulisser er malede flader, som skydes ind og ud ved sceneskift, ofte tre-seks placeret bag hinanden i scenens sider.

Faktaboks

Etymologi

af fr. coulisse 'fals, i hvilken noget kan løbe, skydevæg', af couler 'løbe'

I 1600-tallet udvikledes et avanceret maskineri placeret under scenegulvet, der gjorde hurtige sceneskift mulige. Kulisserne kørte i render i gulvet. Sammen med soffitter, dvs. dekorationer, der hænger ned fra loftet, og bagtæpper blev kulissesystemet derefter den mest gængse sceneform på teatret.

Når man "står i kulissen", menes der, at man står udenfor det for publikum synlige sceneområde, klar til at træde ind på scenen, dvs. det synlige område.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig