Simultanscene er en sceneform, som især kendes fra middelalderteatret.

Den kendetegnes ved, at alle lokaliteter er synlige samtidig, og at handlingen afgør, hvor på scenen spillet foregår. En typisk lokalitet var det dragelignende helvedesgab. En verdslig version af formen sås i begyndelsen af 1600-tallet på teatret Hôtel de Bourgogne, kendt navnlig fra dets teatermaler og maskinmester Mahelots skitser.

En simultan sceneform er i moderne teater anvendt af bl.a. Erwin Piscator (1893-1966).

En moderne afart er 1970'ernes totalteater, hvor man brød med idéen om en fast scene, og lod teatrale optrin udspille sig omkring publikum i forestillinger som Théâtre du Soleils 1789 (1970) og flere af Solvognens forestillinger. Grebet bruges ofte i moderne performanceteater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig