Béjart, familie af franske skuespillere med tilknytning til Molières liv og teater.
Fire af elleve søskende var tidligt med i Molières trup som skuespillere. Marie-Madeleine (1618-72) spillede fyrstinder i det seriøse og tjenestepiger i det komiske repertoire, og hun var tillige Molières partner og administrator.
Molière giftede sig i 1662 med Armande Béjart (ca.1642-1700). Ondsindede rygter fortalte, at hun var datter af Madeleine, måske endda med Molière selv som far.
Muligvis var hun søster til Madeleine og de øvrige. Armande skabte væsentlige roller som Célimène i Misantropen og Elmire i Tartuffe, skrevet til hende af Molière.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_244083.mp3 (6.51 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki