Andreini

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Andreini, italiensk skuespillerfamilie inden for commedia dell'arte. Francesco Andreini (ca. 1548-1624) gik efter en dramatisk militær karriere til teatret, hvor han bl.a. spillede den storpralende "capitano"-type. Han udgav en række af rollens bravader. I 1578 blev han gift med Isabella (1562-1604, f. Canali), der debuterede samme år i rollefaget "innamorata" (dvs. den forelskede unge pige). Sammen indtog de en central plads i truppen "I Comici Gelosi" (De ærgerrige), som bl.a. optrådte i Frankrig. Isabella Andreini skrev poesi og var medlem af et litterært akademi, og hendes talenter blev prist af poeter og regenter. Kvinder på scenen var et ret nyt fænomen. I England blev fx Shakespeares kvinderoller udført af drenge og mænd. I en tid, hvor teatret ofte blev anset for en tvivlsom levevej, ikke mindst for kvinder, blev Isabella Andreini eksemplet på, at dyd og lærdom godt kunne forenes med en karriere som skuespiller. Hun var den første "stjerne" i moderne forstand. Sønnen Giovan Battista (ca. 1579-1654) gjorde sig gældende i en tidstypisk blanding af aktiviteter som skuespiller, trupleder og produktiv dramatiker.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/01/2009
Oprindelig forfatter
Holm
29/01/2009
Læs mere om Andreini
Andreini
familie af italienske commedia dell’arte skuespill ...Artikel i Gyldendals Teaterleksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki