Dario Fo

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dario Fo fotograferet ved et pressemøde i forbindelse med en commedia dell'arte-festival i København maj 1996.

Dario Fo, f. 24.3.1926, italiensk skuespiller, dramatiker, scenograf og teaterleder. Dario Fo har i sit professionelle virke trukket på en folkelig baggrund med en rig fortælletradition. Han studerede ved kunstakademiet i Milano i de kulturelt og politisk grødefulde år efter 2. Verdenskrig, men er uden egentlig teateruddannelse.

Dario Fo var ledende kraft i to kritiske revyer 1953 og 1954, indtil bl.a. censurproblemer blokerede for en fortsættelse; mimisk medarbejder var Jacques Lecoq, som influerede afgørende på det gestiske register, som er centralt i Fos sceniske udtryk. I 1958 vakte han opmærksomhed med to forestillinger med énaktsfarcer, inspireret af det folkelige repertoire i den omrejsende Rame-trup, som hans kunstneriske kompagnon og hustru, skuespilleren Franca Rame, stammer fra. Fos teater prægedes i 1960'erne af en række satiriske helaftenskomedier, fx Syvende bud: stjæl lidt mindre (Det Kongelige Teater 1972), båret af en frodigt grotesk og kropslig komik. I 1968 proklamerede han sig, i sammenhæng med det ny venstres gennembrud, som proletariatets gøgler og producerede en række direkte kritiske farcer som En tilfældig anarkists hændelige død (1970).

Hovedværket er dog monologerne Mistero buffo (1969 ff.), inspireret af middelaldergøglere og folkelig fortælletradition. I den generelle afpolitisering gennem 1980'erne og 1990'erne holdt Dario Fo fast ved sine politiske budskaber, dog med mindre gennemslagskraft end tidligere. Han udviklede monologformen som fx i Den hellige gøgler Francesco fra 1997 og Ubu bas (2002), en satire mod Silvio Berlusconi.

I Danmark harDario Fos teater nydt popularitet siden 1960'erne, særlig i det politiske teaters glansperiode i 1970'erne. I 1981 modtog han Sonningprisen og i 1997 nobelprisen i litteratur, sidstnævnte bl.a. med henvisning til hans satiriske udfald i stil med middelalderens gøglere til fordel for de undertryktes værdighed. 

Siden 1986 har Fo sat en række Rossini-operaer op, bl.a. Barberen i Sevilla (Amsterdam 1987), Italienerinden i Algier (Pesaro 1994) og Rejsen til Reims (Helsinki, 2003). Ud over sit teaterarbejde er Fo forfatter til en række kunstbøger, bl.a. en bog om Caravaggio (2005).

I 2004 udgav han sine erindringer, Il paese dei mezaràt (da. Flagermusenes landsby, 2004). En lang række af hans skuespil er desuden udkommet på dansk.

I 2006 kandiderede Dario Fo til posten som venstrefløjens borgmesterkandidat i Milano, dog uden at blive nomineret.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Dario Fo i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Dario Fo fotograferet ved et pressemøde i forbindelse med en commedia dell'arte-festival i København maj 1996.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/03/2013
Oprindelige forfattere
HLyd
30/01/2009
Holm
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki