Ethel Barrymore, 1879-1959, amerikansk skuespiller med en omfattende karriere inden for teater og film. Hendes forældre var kendte skuespillere ligesom hendes to brødre, Lionel og John. Hun debuterede hos sin mormor, og allerede 1901 brød hun igennem til et usædvanlig succesfyldt teaterliv, som bl.a. førte hende til London, hvor hun spillede sammen med Henry Irving. Hun har bl.a. spillet Ofelia, Julie og Portia i Shakespeares dramatik og Nora i Ibsens Et Dukkehjem. I 1928 åbnede hun Ethel Barrymore Theatre i New York. Hun medvirkede i en række film, bl.a. Hitchcocks The Paradine Case (1948, Sandheden om Mrs. Paradine).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki