John Wilkes Booth, 10.5.1838-26.4.1865, amerikansk skuespiller, Edwin Booths yngste bror. John Wilkes Booths teaterkarriere var mindre betydningsfuld. Hans navn huskes kun på grund af hans nedskydning af præsident Abraham Lincoln under en forestilling i Washington 14. april 1865.
Handlingens motiv er dels tolket som et desperat forsøg på at opnå berømmelse i misundelse over broderens teatersucces, dels som et udslag af den sindssyge, som fandtes i familien.
John Wilkes Booth var en fanatisk tilhænger af slaveriet, og efter at have hørt om Sydstaternes nederlag i Den Amerikanske Borgerkrig, besluttede han at snigmyrde Abraham Lincoln.
Det lykkedes for ham at skyde præsidenten og derpå slippe væk. Få dage senere blev han opdaget ved en gård i Virginia, hvor han blev dræbt af soldater. Flere medsammensvorne blev siden dømt, og flere af dem henrettet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_242847.mp3 (11.99 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki